1963 november, Major Duus gæst hos FDF Jyderup FDF fik ved kredsmødet på KFUM en oplevelse, som deltagerne sent vil glemme, idet de blev taget med på en spændende "tur til Congo" ved major Duus, Jyderup, tidligere udsendt for hæren med tjeneste ved F.N. i Østen. Major Duus er gift med en datter af malermester Harry Jensen, Holbækvej, Jyderup Der var stort fremmøde af FDF'ere, og efter at fanen var rulle ud, bød kredsføreren, disponent Poul Frost, velkommen, særligt til aftenens gæst major Duus, der havde lovet at fortælle om sin mission i Congo. Efter at en sang var sunget, tog major Duus drengene med på den spændende tur til Congo i fortælling og ved skønne farvelysbilleder. Drengene hørte først lidt historisk om Congo, og billedrejsen førte oså drengene til de franske besiddelser og til øen Sansibar ved Afrikas østkyst. Major Duus havde medbragt mange forskellige våben og musikredskaber fra Congo. FDF'erne var meget betaget af alt, hvad de fik at se og høre, idet major Duus har evnen til at få alle til at leve med i begivenhederne. Kredsmødet sluttede med, at der blev udnævnt to nye delingsførere; Fru Ester Frost, Parcelvej, og murer Flemming Raun, Holbækvej2 7. kl. Christian Stampe Duus ses øverst til venstre 1968 12. dec.; Festlig afslutning i ungdomsafdelingen Træningspokalen tilfaldt Stampe Duus Jyderup Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforenings ungdomsafdeling har i klubhuset på Ellebjerg holdt afslutning på sæsonen. Der var mødt 50 juniores, drenge og lilleputter op og formanden for ungdomsafdelingen, major O.G. Duus, bød velkommen. der var lagt op til et festligt og fornøjeligt program, der indledtes med en række konkurrencer om fodboldlovene m.m., og det var helt forbavsende så godt de unge var inde i lovfortolkningen. Depotindehaver Poul Jensen overrakte derefter restauratør Kamma og Verner Larsens vandrerpokal for træningsflid til Stampe Duus, der var mødt 30 gange, hvilket er 100%. På anden pladsen kom Tommy Andersen med 28 træningsaftener, og Flemming Bergmann og Gerner Espersen med hver 26 træningsaftener. Der blev vist en fodboldfilm om træning i de engelsk professionelle klubber, ligesom der blev vist brudstykker af en række turneringskampe og landskampe, og efter filmen blev der serveret pølser og sodavand for drengene. Alt i alt en hyggelig og fornøjelig aften, der uden tvivl vil være med til at skabe den rigtige klub ånd i Idrætsforeningens ungdomsafdeling3 |